Her kan du læse om bestræbelserne på at sikre danskerne og vores udenlandske gæster muligheden for at vælge det sundere alternativ, hvad enten det drejer sig om fast food, konferencemad, gourmetmiddage eller det hurtige cafémåltid.

HORESTA er opmærksom på, at vi, med det øgede antal måltider, som indtages uden for hjemmet af borgerne, har et medansvar for at tilbyde sundere måltider og gøre det sundere valg til det lette valg.

HORESTA deltager aktivt i flere partnerskaber, som skal fremme sundere måltider og mad. Det drejer sig blandt andet om ”Rådet for sund mad DK. HORESTA er partner i projektet Sund og klimavenlige måltider i professionelle køkkener, der har fokus på at fremme de 7 klimavenlige kostråd ved at implementere klimavenlig og sund mad i de professionelle køkkener.

Læs mere om Rådet for Sund mad og projektet.

For meget salt

Forbrugerne i Danmark spiser alt for meget salt og risikerer dermed forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. At skære tre gram, ca. ½ teskefuld af den typiske forbrugers daglige saltindtag kan forhindre 1.300 hjertekardødsfald årligt.

For meget salt

Saltindholdet i kantinernes udbud er generelt højt. I gennemsnit 3,4 g. pr. måltid, hvilket er eksklusiv det salt, som medarbejderne selv drysser på ved bordene. Frokosten bidrager dermed med en meget høj andel af det anbefalede daglige saltindtag på 6 g. pr. dag for kvinder og 7 g. pr. dag for mænd.

Hvor får vi salt fra

Vi får størstedelen af det salt vi indtager gennem den mad, der købes enten i dagligvarehandlen fra færdigvarer eller ved udespisning, mens en mindre del tilsættes i husholdningerne, gennemsnitlig 11-12 %. Dette dækker dog over stor variation, således at enkelte får op til 42 % af saltet fra egen tilsætning.

Salt fra fødevarer

Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund af den måde de produceres på. Andre fødevarer som for eksempel brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter og morgenmadsprodukter bidrager også med en del.
HORESTA har udarbejdet undervisningsmateriale til faglærer m.v. om reduktion af salt i mad produceret i storkøkkener, kantiner og restauranter.

Fødevarereklamer rettet mod børn

HORESTA er tilsluttet kodeks om fødevarereklamer. Kodeks er et frivilligt initiativ til ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier til børn. Det frivillige kodeks trådte i kraft 1. januar 2008, og er et tiltag i det fælles ansvar i at imødegå den stigende forekomst af overvægt blandt børn. Alle led i reklamekæden bakker op om kodeksen og omfatter fødevareproducenter, dagligvarehandel, elektroniske og trykte medier, reklamebranchen og annoncører. Der er tale om en bred dækning af børnemedier - børneprogrammer i TV og radio, websider rettet mod børn, SMS-tjenester og børnebladet.

Madens klimaaftryk

Et klimavenlig mas og bæredygtigt fødevareforbrug kan fremmes ved at:

  • foretrække æg og kylling frem for okse- og lammekød, sild og makrel frem for rejer og rødspætter og undgå fx visse letfordærvelige grøntsager og frugt, der flyves til Danmark, når disse ikke er i sæson i Europa
  • ændre på kostens sammensætning i retning af en mere plantebaseret kost, herunder mindre kød til fordel for fx grøntsager og fuldkorn, samt plantebaserede proteinkilder som bælgfrugter, nødder mm. og endelig
  • balancere energiindtaget og minimere madspildet, fx reducere mængden af søde sager og drikke ved højere energiindtag i forhold til energiforbrug. Madspildet er generelt højest for blandt andet frugt og grønt, men i forhold til at reducere klimabelastning bør der også være fokus på at begrænse spildet af animalske fødevarer.

Madens klimaaftryk kan typisk reduceres med omkring 20% - 35% ved at reducere mængden af animalske fødevarer eller med 45-50% ved at overgå til veganske kostformer. Tilsvarende kan reduceringer ses for arealanvendelse, mens forbruget af såkaldt blåt vand (grundvand og overfladevand) kan være det samme eller eventuelt højere for de mere plantebaserede kostformer. Vandforbruget har særlig betydning, når fødevarerne kommer fra vandstressede områder.

Du kan læse mere om det faglige grundlag for klimakostrådene her (pdf)

For yderligere information kontakt:

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne