Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlottehaven har lanceret et ambitiøst sundhedsprogram, der bl.a. giver alle medarbejdere ret til en ugentlig times træning og desuden skræddersyede trænings- og kostprogrammer. Det skal motivere alle medarbejdere til en sundere livsstil. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fra starten af programmet bliver alle medarbejdere målt på forskellige sundhedsparametre gennem f.eks. styrketests, fedtprocentmålinger og blodtryksmålinger. Disse data vil danne grundlag for de skræddersyede træningsprogrammer og sundhedsfremmende tiltag.

Ved udgangen af 2024 vil der blive foretaget en ny runde målinger for at evaluere diverse sundhedsforbedringer. Formålet er ikke kun at skabe individuelle resultater, men også en kollektiv indsats for at gøre Charlottehaven til en af de sundeste arbejdspladser i Danmark.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind