Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

PepsiCo har åbnet sin første restaurant, Pilla Tortilla, i Madrid i samarbejde med snackbrandet Lay’s. Restauranten er udviklet som led i koncernens Food Ventures-strategi, der skal undersøge mulighederne for vækst inden for mad ude af hjemmet.

Ifølge Pol Codina, leder og vicedirektør hos PepsiCo Food Ventures, er restauranten det første projekt af sin slags for både PepsiCo og Lay’s globalt. Konceptet tager udgangspunkt i den spanske ret tortilla, hvor Lay’s kartoffelchips indgår som en central ingrediens i flere af retterne.

Menuen omfatter blandt andet tortillas i skiver, sandwiches og hele tortillas samt forskellige forretter, tilbehør og desserter. Retterne er udviklet i samarbejde med michelin-kokken Miguel Carretero.

Restauranten indgår i et større udviklingsarbejde i PepsiCos Food Ventures-enhed i Barcelona, hvor koncernen arbejder med nye måltidskoncepter inden for takeaway, levering og restaurantbesøg.

Læs hele historien på FødevareWatch

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind