Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uber Eats planlægger en markant entré på det danske marked ved årsskiftet og lover en betydelig investering, der skal sikre en bæredygtig forretning for både restauranter, forbrugere og udbringere. Ifølge Gerry Zhan, der er direktør for Uber Eats i Sverige og Danmark, er selskabet godt rustet med en globalt gennemprøvet model og teknologisk integration med Uber-appen, som mange danskere i forvejen benytter. Markedet er aktuelt domineret af Just Eat og Wolt, men Uber Eats ser fortsat vækstpotentiale og efterspørgsel fra både restauranter og forbrugere.

Foodoras mislykkede satsning skræmmer ikke Uber Eats, der understreger, at succesen skal måles på stabilt forbrug, stærke partnerskaber og høj servicepålidelighed. Hvilke byer Uber Eats vil starte i, afsløres tættere på lanceringen.

Læs hele historien på FødevareWatch

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind