Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Comwell Hvide Hus Aalborg indtræder fra 1. august i Wyndham Hotels & Resorts under brandet Dolce by Wyndham.

Dermed bliver det fjerde danske Comwell-hotel i den globale koncern, som har over 9.300 hoteller i 95 lande.

Comwells kommercielle direktør Michael Hansen fremhæver, at Hvide Hus er oplagt til at tiltrække flere internationale gæster – både med sin centrale beliggenhed og stærke konferenceprofil. Hotellet har netop gennemgået en omfattende renovering, og samarbejdet med Wyndham giver adgang til en global salgsplatform, et bredere distributionsnet og loyalitetsprogrammet Wyndham Rewards. Ejerskab og medarbejderforhold forbliver uændrede, men hotellet forventer vækst i både synlighed og gæstevolumen.

Læs mere på Turistmonitor.dk

Hotelvækst giver rekordresultat i Odense

Odense Sport & Event leverer sit bedste resultat nogensinde efter øget aktivitet på hoteller, konferencer og events. Især hotelområdet har drevet væksten.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind