Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere politikere med turismeerfaring har sikret sig genvalg til Folketinget. Morten Dahlin (V), tidligere minister med ansvar for turisme, fik 7.021 personlige stemmer i Sjællands Storkreds og opnåede dermed et kredsmandat. Samlet fik Morten Dahlin 12.552 stemmer inklusive listestemmer. Jacob Jensen (V) fik det andet mandat i kredsen.

I Sydjyllands Storkreds blev tidligere turismeordfører Anni Matthiesen (V) genvalgt med 6.339 personlige stemmer. SF’s Lisbeth Bech-Nielsen opnåede også genvalg, mens Charlotte Bagge Hansen (M), Susie Jessen (DD) og Pernille Vermund (LA) ligeledes sikrede sig pladser.

Birgitte Bergman (K), tidligere turismeordfører med erfaring fra blandt andet Wonderful Copenhagen og VisitNordsjælland, er tilbage i Folketinget med 3.176 personlige stemmer.

Kris Jensen Skriver (S), Tanja Larsson (S) og Betina Kastbjerg (DD) opnåede derimod ikke genvalg.

Læs hele historien på Turistmonitor

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen

En ny analyse fra Concito og Tænketanken Hav viser, at mere beskyttet natur kan skabe økonomiske gevinster for Danmark. Alene øget international turisme vurderes at kunne bidrage med 2 til 5 mia. kr. årligt, hvis flere naturområder beskyttes.

Log ind