Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
For 12. år i træk har den svenske analysevirksomhed SB Insight uddelt deres Sustainable Brand Index Award. Prisen uddeles på baggrund af forbrugernes opfattelse af, hvor bæredygtige brands er.
Og for sjette år i træk kan Comwell Hotels fejre, at man er den danske hotelkæde, som forbrugerne opfatter som mest bæredygtig. Det skriver Turisme24.dk.
Prisen uddeles på baggrund af 80.500 forbrugerinterviews fordelt over otte europæiske lande, hvor 12.000 danske forbrugere også har deltaget. I år inkluderer analysen 1.600 brands, hvoraf 253 danske brands fra 25 forskellige brancher også har været med i puljen.
”Vi er både stolte og ydmyge over endnu engang at tage imod den fine pris Sustainable Brand Index Award. Det viser, at de danske forbrugere lægger mærke til de mange tiltag, vi har sat i søen. ESG er et vigtigt og højt prioriteret ben i hele vores drift og strategi i øvrigt,” lyder det i en pressemeddelelse fra Peter Schelde, koncernchef i Comwell Hotels.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk tjener vinder bronze ved WorldSkills 2026
29-09-2026
-
Regeringen vil indføre loft over emballagegebyrer
29-09-2026
-
Tre chefer forlader Comwell Hotels
29-09-2026
-
Michelin-kok åbner ny restaurant i København
29-09-2026
-
Minister skal svare på effekten af turistskat
29-09-2026
-
Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027
29-09-2026
-
Hotel Postgaarden Mariager bliver en del af Stays
29-09-2026