Planerne om en nulemissionszone på Indre Vesterbro er rykket et stort skridt nærmere virkeligheden.

Mandag godkendte et flertal i Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikudvalg det justerede forslag. Dermed sendes forslaget nu videre til Miljøstyrelsen, inden det efterfølgende skal behandles endeligt i Københavns Borgerrepræsentation.

Den nye indskrænkede forbudszone. Foto: Københavns Kommune

Den nye indskrænkede forbudszone. Foto: Københavns Kommune

Hos HORESTA er der tilfredshed med, at den oprindelige zone er blevet indskrænket efter den offentlige høring. Her modtog kommunen 768 høringssvar, og omkring 80 pct. var ifølge kommunen kritiske eller forbeholdne over for forslaget.

Men den grundlæggende bekymring er ikke forsvundet.

"Det er positivt, at politikerne har lyttet til den omfattende kritik og gjort zonen mindre. Det ændrer bare ikke ved, at vi fortsat ser med stor bekymring på konsekvenserne for de virksomheder, der ligger inden for zonen. Hoteller og restauranter er dybt afhængige af, at både gæster, medarbejdere, leverandører og servicevirksomheder kan komme frem," siger Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA.

Vesterbrogade og Hovedbanegården undtages
Den justerede zone er væsentligt mindre end det oprindelige forslag. Hele Vesterbrogade, området omkring Københavns Hovedbanegård samt Skelbækgade og en del af Halmtorvet er blandt de områder, der nu holdes uden for zonen.

For HORESTA er det et skridt i den rigtige retning, men ikke en løsning på de grundlæggende udfordringer.

"Vi bakker fuldt op om den grønne omstilling. Men den skal gennemføres på en måde, hvor virksomhederne reelt har mulighed for at følge med. Med den her zone risikerer vi at skabe skæv konkurrence mellem virksomheder på den ene og den anden side af gaden. Det skaber nogle meget konkrete udfordringer for hoteller, restauranter og andre virksomheder i området," siger Maria Olafsson.

HORESTA efterlyser mere tid
Efter den nuværende plan skal zonen træde i kraft primo 2028 for private køretøjer og medio 2029 for erhvervskøretøjer. I zonen vil udgangspunktet være, at kun rent elektriske køretøjer og brændselscellekøretøjer må køre, mens bl.a. beboere i zonen og en række særlige køretøjer er undtaget.

Maria
Politisk chef
Maria Olafsson

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com

Over 18.000 europæiske hoteller kræver erstatning fra Booking.com for tidligere prisklausuler. Søgsmålet omfatter 184 danske hoteller, og det samlede krav kan løbe op i flere milliarder euro plus renter.

Log ind