Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et lavt antal gæsteklager, glade medarbejdere og hurtig servicering af gæsterne. Det er blandt de vigtige parametre, som Danmarks bedste McDonald’s slår de omkring 105 andre McDonald’s-restauranter i Danmark på.

De gode præstationer betyder, at McDonald’s i Korsør er blevet kåret til Danmarks bedste McDonald’s i 2023 af McDonald’s' hovedkontor.

Franchisetager, Claus Strand, slog dørene op for McDonald’s i Korsør i januar 2021. Han er stolt over prisen, men det er ikke den, han glæder sig mest over.

“Jeg er så glad for at se stoltheden i øjnene hos holdet på McDonald’s i Korsør. Det her er deres pris og deres fortjeneste” siger Claus Strand.

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind