Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ambitionerne var store i den asiatiske gourmetrestaurant Hâidan, der sidste år åbnede med mål om at få en michelinstjerne.

Nu er der lidt længere til målet, da restauranten som følge af det, selskabet selv beskriver som ydre omstændigheder, må lukke ned. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Restauranten, der er ejet og stiftet af den tidligere Geranium-kok Gabriele Rizzo, begrunder på Instagram lukningen med, at designhuset The Audo, der indtil nu har huset Hâidan, har meddelt, at man smider restauranten ud.

Nu arbejdes der på at finde en ny lokation, så man igen kan slå dørene op for Hâidan.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind