Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er massiv mangel på det personale, der både skal lave og servere den mad, vi gerne vil have, når vi tager på restaurant, skriver DR.dk.

Det gælder blandt andet på Bjarke Just Nielsens seks restauranter, der er beliggende i indre København og på Vesterbro. Her har manglen på tjenere og kokke kombineret med en højsæson, hvor personalet også selv skal afvikle sommerferie, ført til, at man omsætter for mindre end normalt, trods der aldrig har været flere kunder i biksen.

De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser da også, at mere end halvdelen af forsøgene på at rekruttere personale i hotel- og restaurationsbranchen i hovedstaden mislykkes. På landsplan gælder det for 39 procent af alle rekrutteringsforsøg i branchen.

For Bjarke Just Nielsen vil det være en stor hjælp, hvis det blev lettere at hente kokke og tjenere udenfor EU. Lige nu kigger han slet ikke udover Danmark og EU’s grænser efter arbejdskraft, da det er alt for svært og indviklet.

“Hvis vores rekrutteringsmuligheder bliver lempet og gjort lettere, vil det helt klart være en stor hjælp,” siger han.

Læs hele historien på DR.dk

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind