Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For omkring tre uger siden måtte Gorm’s Pizza dreje nøglen om på samtlige af pizzakædens restauranter og andre selskaber. Men nu genopstår forretningen takket være en ny investor og flere penge fra den tidligere ejerkreds. Det skriver FødevareWatch.

Den nye ejer, CPH Gastro Projects ApS, har sikret sig aktiver og rettigheder til at drive alle brands i det konkursramte selskab, herunder Gorm’s Pizza.

Bag det nye selskab findes en ejerkreds bestående af både de tidligere ejere - bl. a. Gorm Wisweh.

Den tidligere direktør, Christian Madsen, fortsætter altså også som adm. direktør i det nystiftede selskab.

Ifølge virksomheden er enkelte restauranters fremtid fortsat uafklaret, men ejerkredsen håber, at alle tidligere aktiviteter kan genoptages.

Læs hele historien på fodevarewatch.dk

Mikkeller vender tab til rekordoverskud

Mikkeller er tilbage i plus efter flere år med underskud. Bryggeriet vil nu satse på franchise og international ekspansion med ambition om markant vækst.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Log ind