Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tal fra HORESTA viser, at danskerne gennemsnitligt spiser mad udefra 1,6 gange om ugen, skriver B.T. Danskernes appetit på at spise ude er blevet så voldsom, at hele branchen oplever et massivt boom.

Fra 2014 til 2018 er omsætningen i restaurationsbranchen steget fra 36,3 til 46 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.

En udvikling, som fortsatte i 2019, vurderer HORESTA, ligesom tjenesterne Wolt, Just Eat og Hungry melder til B.T. at stigningen bragede videre i 2019.

”Det er et kæmpe boom. Det er faktisk en fantastisk udvikling over hele linjen. Grillbarer og pizzeriaer er måske stagneret en smule, men restaurantkæder og andre koncepter oplever virkelig stor vækst,” fortæller Nadeem Wasi, medlemschef i HORESTA.

Wolt afviser monopol og holder kortene tæt

Efter Just Eats exit står Wolt alene som landsdækkende platform i Danmark. Direktør Søren Svendsen vil dog hverken be- eller afkræfte prisændringer og afviser, at markedet er et monopol. Fokus er fortsat på vækst frem for kortsigtet indtjening.

Log ind