Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turister valfarter til Jammerbugt, og det er særdeles positivt for handelslivet i kommunen, skriver Nordjyske.

Turisternes forbrug udgør omkring 24 procent af salget til private, og det svarer til et beløb på 419 millioner. Det viser en ny analyse af detailhandel, som Jammerbugt Kommune har fået lavet. Det er særligt i kystbyer som Blokhus og Hune, hvor de besøgende lægger penge.

”Når folk holder ferie, har de bedre tid til at shoppe. Der er sket meget ved detailhandel i Blokhus i forhold til, hvilke typer butikker der er. Her er der kommet et godt udbud af varer”, siger Anders Stryhn, turistchef i Jammerbugt Kommune.

Bakken klar med ny administrerende direktør

Malina Lebrecht Hye bliver fra 1. august ny administrerende direktør for Bakken, Danmarks næststørste turistattraktion. Hun er i rejsebranchen kendt fra sine 10 år i Bella Center-gruppen.

Log ind