Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA opfordrer til, at der bliver indført et klart loft over korttidsudlejningen af boliger til turister. Samtidig ønsker man en indberetningspligt for alle udlejere, uanset platform.

Opfordringen kom lørdag i et debatindlæg i Jyllands-Posten med politisk direktør, Kirsten Munch, som afsender.

”Den nye lov giver kommunerne mulighed for at hæve loftet for den private udlejning fra 70 dage til 100 dage. En mulighed, som vi må advare om at tage i brug”, skriver Kirsten Munch, som også påpeger, at fritagelsen af enkeltværelser fra de nye regler gør det umuligt at tale om et klart loft over udlejningen.

”Den politiske aftale sikrer gennem klare incitamenter en længe ventet skatteindberetning af den private udlejning. Det er positivt. Opgaven er nu at sikre, at der sættes en stopper for de private, der bruger deres boliger til at drive hotellignende virksomhed”, skriver Kirsten Munch.

Danske kokkeelever vinder nordisk guld

Danmark kan kalde sig Nordens bedste, når det gælder kokkeelever. Ved de nordiske mesterskaber for elever sikrede de danske deltagere sig guld i kokkedisciplinen og sølv blandt tjenereleverne.

Deltag til Hotel Insights 2026 og få den nyeste indsigt i hotelmarked

HORESTA inviterer nu til årets første Hotel Insights 2026. Over to events i henholdsvis Vejle og København kan du som leder i hotelbranchen få den nyeste viden om markedet og udviklingen i branchen. Den 20. maj sætter vi scenen i Vejle og glæder os til en dag med fagligt indhold og netværk.

Log ind