Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvidbjerg Strand Feriepark A/S har offentliggjort sit regnskab for 2025 med et årsresultat på 57 mio. kr., hvilket er rekord og overgår resultatet fra året før på 52 mio. kr.

Bruttofortjenesten er samtidig steget markant til 154,1 mio. kr. mod 120,6 mio. kr. i 2024. Ifølge medejer Steen Slaikjær skyldes udviklingen blandt andet flere gæster og en gunstig placering af den tyske ferie.

Virksomheden, der blandt andet omfatter Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand samt flere camping- og ferieaktører, har også øget antallet af ansatte fra 72 til 128. Stigningen skyldes både omstruktureringer og nye arbejdspladser.

For 2026 forventer ledelsen et resultat på niveau med 2025. Særligt juli er allerede godt booket, og også august tegner lovende. Samtidig investeres der i nye faciliteter og renoveringer, mens større opkøb ikke er på tegnebrættet i år.

Læs hele historien på Turistmonitor

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Log ind