Fritidsjob er en gevinst for både de unge, men også samfundet. Unge i fritidsjob klarer sig bedre i skolen og starter i højere grad på en ungdomsuddannelse. Samtidig har de en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. For virksomhederne kan unge i fritidsjob være en vej til at sikre fremtidens medarbejdere gennem kurser og uddannelse.

Sådan lyder budskabet fra HORESTA i en ny kampagne forud for et kommende regeringsudspil, hvor fokus er på, at reglerne for fritidsjobbere skal forenkles.

”Undersøgelser viser, at unge i fritidsjob generelt klarer sig bedre – også senere i arbejdslivet. De bliver introduceret til arbejdslivet og lærer spillereglerne at kende på et tidligt tidspunkt. Også når det gælder om at tage ansvar, være en holdspiller, føle sig forpligtet samt dygtiggøre og udvikle sig”, siger Maria Olafsson, der er politisk chef i HORESTA.

Mange unge har deres første job i hotel- og restaurationsbranchen. Men branchen oplever, at arbejdsmiljøloven lægger unødige begrænsninger på, hvad de må lave.

”Vi støder igen og igen på underlige og utidssvarende regler, som vi må og skal have gjort op med. For eksempel er det ulovligt for en 15-årig i 9. klasse at bruge en kartoffelskræller eller betjene en espressomaskine – men det samme er lovligt for en 15-årig, der har færdiggjort 9. klasse. Det er jo skørt”, siger Maria Olafsson.

Se også

Log ind