I forbindelse med TV2s dokumentarudsendelse ”Den bitre smag af Michelin” har HORESTA inviteret 3F og beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen til en drøftelse om, hvordan arbejdsmiljøet i dele af fine dining-branchen kan forbedres.
”Jeg må på det skarpeste tage afstand fra den måde, medarbejderne i dokumentaren blev behandlet på. Det hører ganske enkelt ikke hjemme på en nutidig arbejdsplads. Der er brug for en grundig drøftelse af, hvordan vi kan få gjort op med en kultur, som går årtier tilbage. Lykkes det ikke, kan jeg frygte, at branchen får endnu sværere ved at skaffe arbejdskraft i fremtiden”, siger HORESTAs adm. direktør, Pia E. Voss, der onsdag aften deltog i et indslag i TV2/Nyhederne.
HORESTAs forslag om en fælles drøftelse med 3F og beskæftigelsesministeren skyldes først og fremmest, at der er brug for et bredere sigte end blot HORESTAs medlemmer.
”Vi kan informere og rådgive vores medlemmer. Men der står en række restauranter uden for branchefællesskabet, som vi har brug for at få inddraget”, sagde Pia E. Voss til TV2/Nyhederne.
Beskæftigelsesministeren takker dog ”nej” til HORESTAs invitation.
”Forholdene skal være i orden. Vi har en arbejdsmiljølov, der skal overholdes. Vi har nogle grundlæggende regler på vores arbejdsmarked, som skal overholdes. Vi har nogle hviletider, der skal overholdes. De love og regler er allerede på plads. Så handler det om, at man faktisk også holder sig til dem som arbejdsgiver”, sagde Ane-Halsboe Jørgensen i TV2/Nyhederne.
Pia E. Voss noterer sig ministerens afvisning, men ærgrer sig.
”Som brancheforening påtager vi os gerne ansvar for at sikre, at vores medlemmer er fuldt ud bekendt med love og regler. Vi laver lederkurser, medarbejdertilfredshedsanalyser, rådgiver om jura og er på vej med en branchestandard på ESG-området. Men vi kan i sagens natur ikke favne de virksomheder, som har valgt at stå uden for fællesskabet. Derfor ville det give rigtig god mening at drøfte emnet i en bredere kreds med inddragelse af ministeren”, siger Pia E. Voss.
HORESTA vil nu i stedet se på alternative veje, hvor man inddrager en bredere kreds omkring en løsning.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025