Af Pia Svane, uddannelses- og projektchef, HORESTA

Hvordan får vi Alma, Aksel og Amina til at vælge en fremtid som kok, tømrer eller brolægger?

Det var den centrale udfordring, som regeringens reformkommission forsøgte at levere svaret på, da den i går fremlagde sine konklusioner på et pressemøde.

Som det ser ud lige nu, kommer Danmark til at mangle op imod 100.000 faglærte, når vi synkront hopper ned fra sofaen og ind i 2030. I hotel- og restaurantbranchen drejer det sig om ca. 9.000 faglærte.

Vi står dermed med en kæmpe udfordring for samfundet generelt, og for vores egen branche helt specifikt!

Med et fald i optaget på hotel- og restauranterhvervets uddannelser på 47 pct. over de seneste fire år, er der udstukket en kurs, det er altafgørende at få ændret meget snart. Som bekendt er manglen på gastronomer og tjenere allerede i dag så stor, at det påvirker omsætningen.

Derfor lyttede vi i HORESTA rigtig godt efter under gårsdagens pressemøde, hvor Reformkommissionen fremlagde sine forslag, der primært handler om struktur i uddannelsessystemet.

Kommissionen foreslår at samle 10. klasse og erhvervsskolernes Grundforløb del 1 (FG1) i en to-årig, praksisrettet uddannelse – kaldet HPX. På HPX skal man kunne veksle mellem boglige og praktiske fag og derefter vælge en erhvervsfaglig uddannelse eller en HF-uddannelse. Man vil stadigvæk kunne gå direkte fra folkeskolen til en erhvervsuddannelse på grundforløbet del 2 (GF2). Det vil til gengæld fremover kræve, at eleven allerede har fået en læreplads.

Andre veje til flere elever

Det er særdeles positivt, at regeringen tager manglen på faglærte alvorligt. Det er også glædeligt, at Reformkommissionen tager afsæt i, at unge, der ønsker en mere praktisk uddannelse, skal have et lige så attraktivt tilbud som gymnasiet.

Men vi er bekymrede for, om et to-årigt forløb mellem folkeskole og erhvervsuddannelse er den rette medicin, når patienten skal helbredes.

Heldigvis er der andre veje til at sikre en øget tilgang og et mindre frafald på vores uddannelser.

Først og fremmest skal de praktiske fag fylde mere i folkeskolen – også før afgangsklasserne.

For det andet skal vi gøre det mere attraktivt for de unge, ufaglærte i vores erhverv at få en uddannelse ved at sænke aldersgrænsen for voksenlærlinge fra 25 til 20 år.

For det tredje ønsker vi massive investeringer i at gøre uddannelserne mere attraktive ved f.eks. at tilbyde tidssvarende læringsmiljøer, så eleverne får et godt indtryk i deres første møde med uddannelserne.
Investeringerne kan blandt andet bruges på moderne udstyr og en bedre markedsføring af både uddannelser og job inden for hotel- og restaurationsbranchen.
Det mener vi kan være med til fastholde eleverne, når de stifter bekendtskab med erhvervsuddannelserne. Langt størstedelen af frafaldet sker nemlig mellem GF2 og hovedforløbet - altså inden eleverne kommer ud på virksomhederne.

Vi ser frem til regeringens videre arbejde med at styrke erhvervsuddannelserne. Der er rigeligt at tage fat på, og vi er klar med konstruktive løsninger og bidrag.