Green Key-certificeringen er dansk opfindelse, som i dag kan findes på bæredygtige hoteller over hele verden. Green Restaurant er en udspringer af certificeringen målrettet spisesteder, og nu kan SushiMania som den første kæde glæde sig over at være mærke på foreløbig fire af kædens restauranter: Nørresundby, Reberbansgade, Østerbro og Aalborg Storcenter.
Nathalie Ina Kühl, direktør i SushiMania, er stolt af, at virksomheden nu har et stærkt værktøj til at markedsføre virksomhedens målrettede arbejde på område.
”Vi tænker bæredygtighed ind i alle dele af vores drift, og Green Restaurant viser omverdenen, at vi er en virksomhed, der tør at tage ansvar. Samtidig har processen gjort, at vi har fået vendt nogle sten, som vi måske ellers ikke var kommet forbi, og certificeringen gør det endnu sjovere at arbejde med miljøledelse,” lyder budskabet.
Mikal Holt Jensen, sekretariatschef i Green Restaurant og miljøchef i HORESTA, fortæller, at efterspørgslen på grønne certificeringer er historisk høj.
”Gæsterne forventer i større og større grad, at virksomhederne har fokus på, virksomheder udviser omtanke for råvarerne og miljøet. SushiMania er et fantastisk eksempel på, hvordan man kan nå rigtig langt med bæredygtighedsarbejdet, hvis man går til det med en gejst og en vilje til at gøre en forskel,” siger Mikal Holt Jensen.
Green Restaurant består af 275 kriterier, hvor en stor del af dem er obligatoriske. SushiMania udmærker sig blandt andet ved deres energieffektivitet, fokus på lokale råvarer, affaldssortering og minimering af madspild.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Alchemist med opsigtsvækkende melding: Lukker fremover fem måneder om året
17-09-2026
-
Nyt femstjernet hotel åbner i Hornbæk
17-09-2026
-
Turistskat splitter politiske partier
17-09-2026
-
HORESTA efterlyser bedre kontrol med skyggehoteller
17-09-2026
-
HORESTA: Registreringspligt mangler i nyt lovforslag om korttidsudlejning
17-09-2026
-
Sidste danske regnskab: Just Eat forlader Danmark med underskud
17-09-2026
-
25 Hours løfter belægning og priser i København
17-09-2026