Mange virksomheder er i tvivl om, hvorvidt deres frokost kan trækkes fra. Det er fuldt forståeligt, at tvivlen opstår, for reglerne om frokostordninger og moms er en smule komplicerede. Ofte er virksomheder slet ikke klar over, at den frokostordning de tilbyder deres medarbejdere er omfattet af reglerne for kantinemoms.
Derfor har Skattestyrelsen samlet et overblik på www.skat.dk/kantinemoms, som hjælper virksomheder med at afklare, om de er omfattet af reglerne for kantinemoms, og som samler den viden, de skal bruge, i forhold til hvordan de beregner momsen.
Tilbyder din virksomhed en frokostordning?
Hvis virksomheden tilbyder en frokostordning, som medarbejderne betaler for, skal du som arbejdsgiver betale og afregne kantinemoms. Samtidig har I fuldt momsfradrag for de udgifter, virksomheden har haft ved at sælge mad til dine medarbejdere.
Det gælder, uanset om du har egen kantine, om maden er købt udefra, eller om der er tale om en simpel frokost som fx en sandwich eller rugbrød med pålæg. Får du leveret mad udefra, er det vigtigt, at du modtager en faktura, der opdeler løn og råvarer. Så kan du lettere beregne kantinemomsen korrekt.
Udover at medarbejderne skal betale for frokostordningen, skal følgende 3 betingelser være opfyldt, for at virksomheden er omfattet af kantinemoms:
- Medarbejderne og arbejdsgiver er interesseforbundne – det er de typisk på grund af ledelsesmæssige bindinger.
- Maden er solgt til medarbejderne til et lavere beløb end indkøbs- eller fremstillingsprisen.
- Medarbejderne kan ikke få momsfradrag for maden.
Hvis alle betingelserne er opfyldt, skal virksomheden anvende de særlige beregningsregler for kantinemoms.
Skattestyrelsen har lavet en ny guide
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så er der hjælp at hente, når du skal beregne momsen. Prøv Skattestyrelsens nye guide, Guide til beregning af kantinemoms, på www.skat.dk/kantinemoms.
Det er også altid en god idé at tale med jeres revisor, hvis du mener, at din virksomhed er omfattet af reglerne for kantinemoms.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk milliardær skaber liv på Hotel Hornbækhus: Renoverer for 30 mio. kr.
06-01-2026
-
Skyggehoteller i København fortsætter trods tilsynssag
06-01-2026
-
Turismeminister: Vi skal fra strategi til handling i 2026
06-01-2026
-
Forgæves rekrutteringer begrænser branchevækst
06-01-2026
-
Tre Bühlmann-hoteller samles under én direktør
06-01-2026
-
Hotelplan ved Amager Strand i modvind
06-01-2026
-
Brancheoptimisme i 2026 trods global uro og stigende omkostninger
06-01-2026
-
Turismebranchen blandt de største jobskabere i Danmark
06-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel solgt: Genåbner til foråret
06-01-2026