Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VINGSTED hotel & konferencecenter blev Green Key certificeret i oktober 1996 og var blandt de første hoteller og konferencecentre i Danmark, der tilsluttede sig ordningen.

Dengang var fokus blandt andet på affaldssortering, energiforbrug og opvarmning, mens flere virksomheder begyndte at efterspørge mødesteder med fokus på miljø.

Green Key er siden blevet en international ordning i mere end 90 lande, og kravene er løbende blevet skærpet. VINGSTED skal hvert år dokumentere sin indsats med data om blandt andet energi, vand og affald.

Arbejdet stiller ifølge VINGSTED større krav til dokumentation og ansvarlig drift hos både virksomheden og dens samarbejdspartnere. Efter 30 år betragter VINGSTED fortsat certificeringen som en løbende proces, hvor indsatsen skal udvikles og dokumenteres.

Hotel Randers skal finde ny direktør

Tom Boye forlader posten som direktør for Hotel Randers efter mindre end et år. Fratrædelsen skyldes uenighed med bestyrelsen om hotellets fremtidige strategi, og hotellet skal nu finde en ny direktør.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Log ind