Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlottehaven beliggende i København danner den 25. og 26. september ramme om Cycling for Cancer '26 ØST, hvor virksomhedshold fra hele Danmark skal holde 140 cykler i gang i 24 timer. Op mod 2.000 besøgende ventes desuden forbi arrangementet.

I 2025 blev der indsamlet næsten 3 mio. kr., og ambitionen er at øge beløbet i 2026. Kenneth Pedersen, CEO og hoteldirektør hos Charlottehaven, fortæller, at Charlottehaven støtter arrangementet for at sætte fokus på pårørende til kræftramte.

Samtidig ser Kenneth Pedersen eventet som en mulighed for at vise, at Charlottehaven kan rumme et arrangement med flere tusinde deltagere og besøgende.

Hotel Randers skal finde ny direktør

Tom Boye forlader posten som direktør for Hotel Randers efter mindre end et år. Fratrædelsen skyldes uenighed med bestyrelsen om hotellets fremtidige strategi, og hotellet skal nu finde en ny direktør.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Log ind