Der er fart på hotel- og restauranterhvervet. Fuld fart.
Antallet af medarbejdere er steget med ca. 10.000 siden samme periode før coronakrisen, og alligevel vurderer vi i HORESTA, at vores erhverv mangler mellem 6.000 og 10.000 medarbejdere på nuværende tidspunkt.
Denne usædvanlige situation var omdrejningspunktet for et indslag på TV2/Business i går, hvor vores politiske direktør, Kristian Nørgaard, kommenterede på situationen.
”Vi er tilbage og mere end det. Det er jo fantastisk, at vores branche på den måde har løftet sig fra restriktioner, 6-dagesreglen, krav om booking 30 minutter før ankomst, og så til at have 10.000 flere ansatte”, sagde Kristian Nørgaard.
Han bemærkede, at der desværre også er en negativ side af medaljen.
”Havde vi den arbejdskraft, vi har brug for, så kunne vi omsætte for 3-5 milliarder kroner mere alene i år. Det ville både være godt for vores medlemmer og for statskassen”, sagde Kristian Nørgaard.
Han glædede sig over, at et flertal på Christiansborg før sommerferien lyttede til ønsker fra blandt andre HORESTA om at sænke beløbsordningen. Men i HORESTA efterlyser vi flere løsninger.
”Vi skal have endnu bedre muligheder for at rekruttere internationale medarbejdere, og vi skal være endnu skarpere, når det handler om de unge. Flere unge skal se de fantastiske muligheder, der er i oplevelses- og servicefaget”, sagde Kristian Nørgaard.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt navn og ny direktør på Aarhushotel
09-04-2026
-
Stella Maris skifter ejer og forbedrer resultat
09-04-2026
-
Dagrofa: Fortsat vækst hos restauranter
09-04-2026
-
Budgetkæde dropper plan om nyt hotel
09-04-2026
-
Tavshed om hotelprojekt skaber usikkerhed
09-04-2026
-
Fødevareproducenter varsler prisstigninger
09-04-2026
-
Nordhavn-hoteller opnår DGNB-certificering
09-04-2026