Hvis virksomheder vil rekruttere internationale talenter via den såkaldte positivliste, så skal de først og fremmest leve op til deres elevkrav. Sådan lyder det i de nuværende regler, men dem vil HORESTA gøre op med.

Læreplads-AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) blev i sin tid skabt for at sikre, at erhvervslivet tager samfundsansvar og hjælper til med at uddanne fremtidens kolleger. Ambitionen er god, siger Pia Svane, HORESTAs uddannelses- og projektche, men det bliver et benspænd, når der ikke er tilstrækkeligt med elever og flere virksomheder samtidig ikke kan godkendes til at uddanne elever pga. manglende faglært arbejdskraft i branchen.

”Vores branche har desværre flere lærepladser end elever, og derfor er det umuligt for mange at leve op til deres læreplads-AUB. Og når det krav så samtidig forhindre dem i at hente internationale kolleger, så bliver det en ond spiral, der kan være med til at umuliggøre, at virksomhederne også på sigt kan uddanne tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Derfor siger vi, at kravet for branchen skal suspenderes, når branchen kan dokumentere, at der ikke er nok elever eller faglært arbejdskraft til rådighed,” siger Pia Svane.

Hun tilføjer samtidig, at der bør ses på reglerne for nystartede virksomheder. Da læreplads-AUB opgøres på det forgangne år, er erhvervslivets nyeste virksomheder nemlig forhindrede i at gøre brug af positivlisten, siger Pia Svane.

”Vi oplever en stor vilje og et kæmpe ønske om at tage elever fra branchens virksomheder, og vi har alle et fælles ansvar for at få fortalt de gode historier og løfte søgningen mod erhvervsskolerne. Men det her må ikke blive endnu en stopklods for de virksomheder, der hver dag siger nej til omsætning på grund af manglende kvalificerede medarbejdere,” siger Pia Svane.

Blandt HORESTAs øvrige forslag er en sænket beløbsgrænse, at tjenere og restaurantchefer kommer på positivlisten, og at sagsbehandlingen smidiggøres og speedes op for virksomheder, der allerede har internationale medarbejdere.

Du kan læse mere om HORESTAs ti forslag her.

Pia
Chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering
Pia Svane

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Log ind