Mange medlemmer kontakter i øjeblikket HORESTA, fordi de oplever, at kunder aflyser julefrokoster og andre arrangementer pga. den stigende Covid 19-smitte. De er i tvivl om, hvordan de skal tackle disse afbestillinger.
Juraen er ret klar. Man kan ikke med henvisning til corona og stigende smitte afbestille uden at skulle betale afbestillingsgebyr. Den stigende smitte statuerer ikke, som nogle tror, en "force majeure"-situation, som medfører vederlagsfri afbestilling. Force majeure forudsætter, at der er fastsat restriktioner, som muliggør (ulovliggør) leveringen af ydelsen, og det er ikke tilfældet lige nu. Sundhedsministeren har således positivt tilkendegivet, at julefrokoster mv. kan gennemføres med de fornødne forholdsregler. Det er altså alm. afbestillingsregler, som finder anvendelse. Kundens bekymring for corona er således kundens risiko.
Hvis ikke man selv har fastsat afbestillingsregler, så kan man anvende HORESTAs afbestillingskutyme, som grundlag for beregning af, hvad der skal betales i afbestillingsgebyr. Kutymen kan finde på HORESTAs hjemmeside her.
Selvom man som restauratør har "retten" på sin side, så kan der selvfølgelig være alle mulige gode grunde til, at man forsøger at finde en fælles løsning - f.eks. om udskydelse af arrangementet - som begge parter kan være tilfredse med.
Det er selvfølgelig en god idé, at man altid, i forbindelse med bestillingen, orienterer kunden om, hvad afbestillingsreglerne er, således at man efterfølgende undgår diskussioner med kunden.
Hvis du som medlem af HORESTA har spørgsmål omkring afbestilling, så er du velkommen til at kontakte HORESTAs erhvervsjuridiske afdeling
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026