Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotel Nyborg Strand har vundet en vigtig retssag om afbestillingsgebyr i forbindelse med Covid-19.
Sagen, der blev behandlet i både byretten og Vestre Landsret, omhandlede en konferencekunde, der blot seks dage før et stort arrangement valgte at aflyse og nægtede at betale det aftalte gebyr med henvisning til force majeure og bristende forudsætninger grundet Covid-19.
Begge retsinstanser fandt, at der ikke forelå force majeure, da arrangementet kunne have været gennemført uden offentligretlige restriktioner.
Statsministerens udtalelser den 6. marts 2020 og kundens interne forbud mod deltagelse blev heller ikke anset som myndighedsforbud.
Jan Grimstrup Larsen, direktør for Hotel Nyborg Strand, udtaler:
”Dommen er vigtig for hele vores branche, da den fastslår, at vores afbestillingsvilkår og procedurer skal respekteres. Under Covid-19 var det afgørende for os at håndhæve disse vilkår for at sikre vores drift og dække vores udgifter.”
Sagen har haft stor principiel betydning for hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange aktører under Covid-19 har været afhængige af håndhævelse af afbestillingsregler for at opretholde økonomisk stabilitet.
Læs hele historien på Jurainfo.dk
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026