Hvornår vil der være økonomi i at genåbne landets konferencesteder? I en ny HORESTA-undersøgelse svarer fem ud af seks virksomheder i segmentet, at forsamlingsforbuddet minimum skal hæves til 100 personer. Blot hvert femte konferencecenter holder åbent på nuværende tidspunkt.
”Konfencevirksomhederne lever af at bringe folk sammen, og derfor er de særligt hårdt ramt af krisen. Både erhvervsmæssige møder og konferencer er blevet aflyst, og der har ikke været afholdt nogen bryllupper eller konfirmationer dette forår. Sådan vil billedet forblive, så længe forsamlingsloftet er så lavt,” siger cheføkonom i HORESTA, Jonas Kjær.
Han tilføjer, at en stor del af erhvervskunderne har været nødsaget til at begrænse møde- og rejseaktiviteten på grund af COVID-19, og det mærker virksomhederne. Det er medvirkende til, at to ud af tre svarer, at de forventer en omsætningsnedgang på minimum 60 pct. i juni måned.
”Virksomhederne har mange uafklarede spørgsmål, der er kritiske for deres drift. Foruden forsamlingsforbuddet er der også de lukkede grænser, som har stor betydning. Så længe der ikke er udenlandske forretningsrejsende, så vil mange kongresser og større events udeblive. Derfor fremhæver virksomhederne også, at hjælpepakkerne skal forlænges og gradvist udfases. Stopper de den 8. juli, som planen er nu, vil det få stor betydning for denne del af erhvervet,” siger Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Arp-Hansen opgiver køb af Brøndums Hotel
31-07-2026
-
Taco Bell åbner sin første danske restaurant
31-07-2026
-
Cofoco vokser efter fokus på driften
31-07-2026
-
Cabinn løfter resultatet markant
31-07-2026
-
Turismen skaber hvert 20. job i Danmark
31-07-2026
-
Restaurationsbranchen trækker beskæftigelsen op
31-07-2026
-
SF lægger turistskatten til side
31-07-2026
-
Jensens Bøfhus taber sag om coronakompensation
31-07-2026
-
Villa Copenhagen løfter indtjeningen markant
31-07-2026
-
Gastrodanmark er trækplaster for mange turister
31-07-2026