Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i april blev registreret 1,6 mio. hotelovernatninger i Danmark – en stigning på 7 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Dermed er der tale om det højeste antal hotelovernatninger i en april nogensinde. Stigningen skyldes primært en markant fremgang i antallet af private rejser, mens overnatninger i forbindelse med forretning faldt med 5 pct.

Både danske og udenlandske gæster bidrog til væksten, og blandt de udenlandske nationaliteter tegnede tyske, norske og amerikanske turister sig for den største fremgang.

Ifølge Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA, har Tyskland i de senere år overhalet de øvrige nordiske lande som det største udenlandske marked for danske hoteller i april. Det ændrede rejsemønster er en vigtig indikator for udviklingen i hotelerhvervet og turismen generelt.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

Læs også mere på Turisme24.dk

Læs også mere på TravelNews

Stays ekspanderer til udlandet

Den danske hotelkæde Stays optager to svenske hoteller som de første medlemmer uden for Danmark. Udvidelsen sker gennem samarbejdet med BWH Hotels og er led i kædens strategi om international vækst.

Log ind