Danmark skal have verdens to første energiøer, og der skal investeres i CO2-fangst og grønne brændstoffer. Derudover fremrykkes etableringen af en yderligere havvindmøllepark ved Hesselø. Grøn varme bliver billigere, og sort varme bliver dyrere. Individuelle olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme. Der skal flere ladestandere til elbiler, og industrien skal omstilles gennem energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

HORESTA har en ambition om, at Danmark skal have det mest bæredygtige turisterhverv og være den mest bæredygtige destination. Politisk direktør Kirsten Munch mener, at klimaaftalen er et skridt på vejen. Hun understreger dog, at tiden ikke er til at pålægges nye afgifter. I stedet ønsker HORESTA, at der skal skabes positive incitamenter til energieffektiviseringer, investeringer og klimavenlig adfærd. Hun nævner tredoblingen af engangsserviceafgiften som skrækeksempel, hvor virksomheder, der havde investeret i (tungere) bæredygtigt service, blev ramt ekstra hårdt, da afgiften blev pålagt ud fra vægt. Derfor er de positive incitamenter vigtige i forbindelse med de kommende forhandlinger, lyder det.

”Danmark har et image som et ’grønt’ rejsemål, og det skal vi værne om og investere i, for det kommer bestemt ikke sig selv. Med denne aftale vil gæsterne blive mødt af endnu flere bæredygtige initiativer og løsninger på deres besøg, som bidrager til deres samlede opfattelse af Danmark,” siger hun.

Som en del af aftalen er elvarmeafgiften nu er kommet ned på niveau med procesafgiften, hvilket vil betyde færre afgifter, afbureaukratisering (da der ikke skal opstilles så mange særskilte målere), og at overskudsvarmen fra for eksempel køkkener nu kan anvendes, uden at man bliver økonomisk straffet.

Kirsten Munch tilføjer, at HORESTA stadig kæmper med en ligestilling for den del af rumvarmeafgiften, der kommer fra andre energikilder end el.

Hun mener også, at det er vigtigt at værne om turismens styrkepositioner i denne krisetid, og her er klimaansvar og miljøbevidsthed centralt.

”Vi har brug for at skille os ud i mængden og sætte en tyk streg under, hvorfor turisterne skal komme hertil. Der har vi set mange nabolande fokusere på at nedbringe virksomhedernes udgifter til for eksempel moms for hoteller og restauranter, da pris er en afgørende faktor for rejsende,” fortæller HORESTAs politiske direktør.

I HORESTAs bæredygtighedsstrategi fremgår det, hvordan restauranter er lykkedes med at nedbringe CO2-udledningen pr. gæst, og hotelerhvervet har mindsket den samlede CO2-udledning til trods for en vækst i antallet af overnattende.

Læs mere om HORESTAs bæredygtighedsstrategi her.

Læs den nye klimaaftale her.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Log ind