Espresso House er et af de mange virksomheder, som det seneste halve år har meldt sig ind i HORESTA – først og fremmest for at få adgang til vores juridiske rådgivning.
Den første Espresso House så dagens lys i København i 2017, hvor kaffebaren, Baresso, fik nye produkter og navnet Espresso House. Siden da har virksomheden åbnet nye butikker løbende og tæller nu 56 butikker over hele landet. Ambitionen er at åbne 8-10 nye kaffebarer hvert år.
Administrerende direktør Claus Skovfoged erkender, at konkurrencen på convenience-markedet er hård, for der er mange dygtige udbydere. Men strategien virker.
”Vi har været igennem en fantastisk udvikling. Men selvfølgelig er vi også blevet påvirket af coronakrisen. Derfor er vores største fokus lige nu at komme tilbage til niveauet før krisen, og derefter at fortsætte vores udvikling,” siger direktøren.
Under krisen har Espresso House udviklet en ny funktion på sin loyalitetsapp, der gør det muligt for gæster at bestille drikkevarer på farten. Det betyder, at gæsternes produkter er klar når de kommer til kaffebaren. Samtidig er betalingen klaret.
Et andet fokusområde for Espresso House er at sikre en god medarbejdertrivsel.
”Vi kalder det faktisk ikke medarbejdere. Vi siger kolleger,” fortæller direktøren og understreger således, at man tager emnet yderst seriøst.
”Jeg tror på, at gæsterne kan mærke det, når baristaen nyder at gå på arbejde. Og vi ønsker netop, at dem i front har overskud til lige at give gæsterne det ekstra smil, som giver dem lyst til at komme igen.”
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Knap 25 pct. i hotel- og restaurantbranchen mangler arbejdskraft
01-09-2026
-
Aarhus skal finde gæster til 1.000 nye hotelværelser
01-09-2026
-
Hotel d’Angleterre får ny direktør efter 13 år
01-09-2026
-
Overvismand advarer mod virkning af lavere moms på fødevarer
01-09-2026
-
Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.
01-09-2026
-
Toke Fiedler Terkildsen kåret som Danmarks Bedste Sommelier 2026
01-09-2026
-
Unge går oftere på museum end de ældste
01-09-2026