”Send mere arbejdskraft”.

Sådan lyder det vigtigste budskab fra hotel-, restaurant- og turisterhvervet op til EU-parlamentsvalget, og budskabet bliver sendt til politikerne flere steder i Europa i disse dage.

Senest i går på Christiansborg, hvor HORESTA i samarbejde med de fire andre erhvervsorganisationer i samarbejdet ”5 Styrker” rejste problematikken over for ni af kandidaterne til valget – heraf flere spidskandidater – på et valgmøde.

Udover HORESTA består 5 Styrker af Landbrug & Fødevarer, Danske Rederier, Dansk Energi og Lægemiddelindustrien i Danmark.

(artiklen fortsætter under billedet)

Direktørerne for de fem organisationer var på skift i debat med EU-kandidaterne, og HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, brugte anledningen til at fortælle om de vækstudfordringer, det giver for hotel- og restauranterhvervet både i Danmark og resten af Europa, at der er mangel på arbejdskraft. Hun opfordrede derfor til, at man fra politisk hold sætter alt ind på at løse problematikken. Alternativt går Europa glip af oplagte vækstmuligheder.

For få dagen siden var mangel på kvalificeret arbejdskraft også et af temaerne, da HOTRECs danske formand, Jens Zimmer Christensen, præsenterede den europæiske hotel- og restaurantorganisations ønsker til det nye EU-parlament. Det skete på et møde i Grækenland.

HOTREC repræsenterer to millioner virksomheder i 30 lande.

Blandt de øvrige emner, HOTREC arbejder for er en regulering af Airbnb-området og færre fælles politikker på ernæringsområdet.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind