Af Katia K. Østergaard, adm. direktør

Sagen om de filippinske chauffører ved Padborg fylder meget i medierne i disse dage, og det er der al mulig grund til. Det er et forfærdeligt eksempel på udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft.

Men det er også et eksempel på en benhård opinionsdannelse i en tid, hvor kampen om at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU kører på sit højeste. Erhvervslivet skriger i disse år på ekstra hænder og kæmper i den forbindelse for at få sænket nogle af de nuværende barrierer, så det bliver muligt for andre end it-ingeniører og kemiprofessorer at få arbejdstilladelse i Danmark.

I vores erhverv, hotel- og restauranterhvervet, har hver anden virksomhed rekrutteret forgæves, og hver tiende har måttet takke nej til ordrer på grund af for få hænder. Først og fremmest på grund af mangel på faglærte kokke- og tjenerhænder.

Det var derfor til stor frustration for os, at forhandlingerne om tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft brød sammen i slutningen af oktober. Dermed fastholdes kravet om, at man skal tjene over 418.000 kroner om året for at få arbejdstilladelse i Danmark, hvis man kommer fra et tredjeverdensland, og dermed vil det fortsat være stort set umuligt for danske hoteller og restauranter at tiltrække arbejdskraft herfra.

Påstande holder ikke

Påstanden fra fagbevægelsen er, at der er masser af ledige i Danmark, og at dem bør vi ansætte, før vi kaster os over udenlandsk arbejdskraft.

Tro mig, det ville vi hellere end gerne gøre, hvis det var en reel mulighed. På den måde ville vi undgå såvel sproglige udfordringer som kulturelle barrierer. Virkeligheden er desværre bare den, at der er meget lidt faglært, kvalificeret og motiveret arbejdskraft at hente i den aktuelle jobkø. Sørgeligt men sandt.

En anden ofte gentaget påstand er, at vi har rettet sigtekornet ind på arbejdskraft fra den tredje verden alene for at kunne presse løn og arbejdsvilkår.

Men den holder heller ikke. En meget stor del af det danske arbejdsmarked er overenskomstdækket, og derfor vil udenlandske medarbejdere selvfølgelig blive aflønnet i overensstemmelse hermed. Desuden stiller beløbsordningen jo lige præcis krav om en minimumsårsløn for de udenlandske medarbejdere. Også af den grund er al snak om løndumping helt urimelig.

Som sendt fra himlen

Og her kommer vi så tilbage til sagen fra Padborg, der er kommet som sendt fra himlen for modstanderne af import af udenlandsk arbejdskraft. Hvor er det beskæmmende at se, hvordan sådan en enkeltsag er i stand til at styre debatten. Først ud på et sidespor og derefter langt nedad skrænten.

Der er tale om en sag, hvor helt særlige EU-regler på transportområdet i uskøn forening med dårlig arbejdsgivermoral har skabt nogle arbejdsvilkår for en gruppe filippinere, som man skal hundrede år tilbage i historien for at finde magen til.

Lad os nu komme tilbage på sporet. Dertil, hvor diskussionen tager afsæt i det den reelt handler om: Nemlig erhvervslivets mulighed for at skabe vækst og velstand i det danske samfund. Det kan vi nemlig glemme alt om, hvis ikke vi meget snart byder international arbejdskraft velkommen til et af de mest velfungerende og regulerede arbejdsmarkeder i verden!

Restaurantbeskæftigelsen runder 100.000

Da beskæftigelsen var på sit højeste før krisen var knap 70.000 personer beskæftiget i restaurantbranchen. I dag er tallet vokset til 100.000. Det svarer til en vækst på næsten 45 pct., viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I samme periode er den generelle danske beskæftigelse steget med blot 0,7 pct.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne