Tjenere er en afgørende del af gæsteoplevelsen i restaurationsbranchen, og de udgør en absolut kernefunktion i den daglige drift.
Men som lovgivningen ser ud i dag, bliver der ikke taget højde for den alvorlige mangel, vi ser på faglærte tjenere. Derfor mener HORESTA, at positivlisten i højere grad bør afspejle den reelle situation i branchen.
Som det er i dag rummer positivlisten fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ikke titlerne ’tjener’ og ’restaurantchef’. Konsekvensen ved det er en skævhed, der begrænser branchens muligheder for at finde den nødvendige arbejdskraft. Og det er endda på trods af dokumenterede rekrutteringsudfordringer.
Derfor foreslår HORESTA, at de to stillingsbetegnelser optages på positivlisten.
"Vi hører jævnligt fra virksomheder, der må opgive at ansætte kvalificerede og faglært personale , fordi reglerne spænder ben. Det skader både væksten og gæsteoplevelsen," siger Maria Olafsson.
Positivlisten bør i højere grad afspejle branchens reelle behov. Hvis en branche har få faglærte, bør det ikke være et argument imod, men derimod for, at der gives adgang til at hente faglærte medarbejdere udefra. Der er brug for kvalificerede medarbejdere og det skal den politiske regulering understøtte.
”Det giver ikke mening, at man anerkender manglen på faglærte kokke, men lukker øjnene for de samme rekrutteringsudfordringer blandt tjenere og restaurantchefer. Begge grupper er afgørende for vores erhverv,” siger HORESTAs politiske chef, Maria Olafsson.
Ifølge kriterierne for positivlisten skal der dokumenteres et reelt behov i arbejdsmarkedet. Dertil kommer krav om faglige kvalifikationer og forventninger om jobvækst og fagets relevans for samfundet.
HORESTA vurderer, at tjener- og restaurantchefstillinger opfylder disse kriterier og derfor helt naturligt bør være berettigede til optagelse.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026