Hvordan skal man positionere sig som ny spiller i det københavnske hotelmarked? Disse overvejelser har CitizenM fra Holland gjort sig, og de har nu åbnet deres første hotel ved Rådhuspladsen i København.
HORESTA har mødt Robin Chadha, som var med til at grundlægge kæden og nu er marketingchef,, og han fortæller, at kæden har ambitioner om at vokse fra 14 hoteller til 40 i løbet af de kommende år.
Han mener, at det nye hippe hotel i København er til gæster, som ønsker hverdagsluksus, men som måske ikke har råd til et femstjernet hotel. Og han frygter ikke den københavnske konkurrence. CitizenM har langt størstedelen af kædens hoteller i storbyer, og han mener, at de er vant til at skabe gode resultater i konkurrenceprægede markeder.
Hotellet i København bliver det første i Norden, men snart efter følger åbning i Stockholm. Filosofien er at have flere hoteller i samme by og i København, så man et marked med dette potentiale. Tommelfingerreglen i virksomheden lyder, at man skal have 1.000 værelser per marked.
Hotellet er specielt i CitizenM-porteføljen, da kæden i langt de fleste tilfælde ejer egne bygninger. Det er ikke tilfældet i København, som blot et af to hoteller i kæden.
CitizenM er blandt andet kendt for, at værelserne blot er 17 kvm store, men til gengæld er der tænkt over hver eneste detalje. Der er ikke forskellige værelseskategorier, og i København er check-in på 7. etage i forbindelse med hotellets fælles-, spise- og opholdsområde, som er til for både arbejdsivrige, sultne og afslapningsparate gæster.
I videoen her fortæller Robin Chadha om kædens fokus på teknologi, hvilke type gæster man søger at tiltrække, og hvad der kendetegner CitizenM.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge hotel- og restauranttalenter hædret på HORESTA Årsdag 2025
31-10-2025
-
Fremtiden i fokus på rekordstor årsdag hos HORESTA
31-10-2025
-
Rasmus Munk fra Alchemist vinder The Best Chef Awards for andet år i træk
31-10-2025
-
Regeringen vil investere i turisme og stramme grebet om Airbnb
31-10-2025
-
Nu åbner Rox Resort i Køge
31-10-2025
-
Danhostel finder ny direktør med kædeerfaring
31-10-2025
-
Fire arkitektteams i kapløb om nyt verdensarvscenter i Roskilde
31-10-2025
-
Støj fra restaurantgæster skaber splid i Indre By
31-10-2025