Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Medarbejdere fra HORESTA besøgte i sidste uge hoteller, restauranter og caféer på Vesterbro i København for at informere om og drøfte konsekvenserne af et forslag om en nulemissionszone i området.

Forslaget fra Københavns Kommune indebærer, at benzin- og dieseldrevne personbiler ikke må køre i zonen fra midten af 2028, mens erhvervskøretøjer også vil blive omfattet samme år, hvis forslaget vedtages. Ifølge HORESTA kan tiltaget få betydning for de erhvervsdrivende i området.

Organisationen oplyser, at besøget også havde til formål at få virksomhederne til at engagere sig i debatten inden høringsfristen den 16. marts. Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA, understreger, at organisationen støtter målet om at reducere udledninger fra transport, men mener, at omstillingen skal ske i et tempo, hvor virksomhederne kan følge med.

Hun peger blandt andet på, at virksomhederne allerede er presset af stigende omkostninger, og at nye regler kan påvirke både gæsters adgang, leverancer, servicebiler og medarbejdertransport.

Læs hele historien på Turisme24

Undgå bod: Husk opkrævninger fra PensionDanmark

Manglende pensionsbetalinger kan ende i fagretlige sager og bod. Få overblik over hvordan opkrævningerne fra PensionDanmark fungerer, hvor du finder dem, og hvad du skal være opmærksom på for at undgå unødige omkostninger.

Efter branden i Schweiz: Har du styr på brandsikkerheden?

Forebyggelse og klare planer kan være afgørende, når en brand pludselig opstår, og minutterne bliver afgørende. HORESTA og DBI inviterer til et webinar, der sætter fokus på brandsikkerhed i praksis. Her får du viden, du kan bruge direkte i din daglige drift.

Log ind