Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jens Frank-Mikkelsen bliver ny hoteldirektør på Rungstedgaard og skal fremover stå i spidsen for det traditionsrige konferencehotel. Med næsten tyve års erfaring fra Hilton – både i Danmark og i udlandet – og senest syv år som direktør på Crowne Plaza i København, medbringer han en stærk kommerciel og ledelsesmæssig ballast.

Den nye direktør skal især bidrage til at videreudvikle Rungstedgaards konferenceforretning.

Jens Frank-Mikkelsen fremhæver betydningen af engagerede medarbejdere og en tydelig ledelseskultur som afgørende for hotellets videre succes.

Helle Havgaard, administrerende direktør på Rungstedgaard og Forsikrings- og pensionsakademiet, ser frem til samarbejdet og fremhæver, at ansættelsen sker efter en grundig proces, hvor netop Jens Frank-Mikkelsens erfaring og personlighed har gjort ham til det rette match.

Danhostel optager første hostel i Grønland

Danhostel udvider kæden med Kammak Hostel Sisimiut som nyt medlem. Optagelsen markerer første etablering uden for Danmark og indleder en strategisk udvidelse med fokus på lokale destinationer og autentiske oplevelser.

Log ind