Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kontrollen med affaldssortering i restauranter er ifølge Horesta både dyr og uensartet. Affaldstilsynet er fuldt brugerfinansieret, og virksomheder betaler for hvert minut, kommunerne bruger på kontrol, herunder forberedelse og transport. Det betyder, at dialog om nye eller uklare regler hurtigt kan udløse betydelige regninger.

Tine Skriver, fødevarechef i Horesta, peger på, at især kæderestauranter mødes af vidt forskellige krav og omkostninger afhængigt af kommune. Regninger kan ifølge organisationen løbe op i flere tusinde kr. og i enkelte tilfælde op mod 30.000 kr.

Samtidig opleves fakturaerne ofte som uigennemsigtige og uden klar begrundelse for tidsforbruget.

Horesta fremhæver, at restauranter er et relativt nyt kontrolområde, og at affaldstilsynet oprindeligt var tænkt som vejledende. Organisationen efterlyser derfor klarere rammer og en mere ensartet praksis. Konkret foreslås det, at første tilsyn ikke er fuldt brugerfinansieret, mens opfølgende kontroller ved overtrædelser kan betales af virksomhederne.

Horesta er i dialog med Miljøstyrelsen om en referencegruppe, der skal bidrage til mere ensartede løsninger.

Læs hele historien på FødevareWatch

Turismebranchen klar med krav i valgkamp

Flere danske brancheorganisationer vil bruge valgkampen til at sætte turismens rammevilkår på dagsordenen. HORESTA peger på investeringer, konkurrenceevne og korttidsudlejning som centrale emner.

Bornholmsk hotel løfter bæredygtigheden med ESG Monitor

På Bornholm er bæredygtighed ikke blot en ambition, men en integreret del af driften. Med ESG Monitor har Hotel Green Solution House fået et værktøj, der gør indsatserne mere målbare i hverdagen. Det giver både overblik, retning og dokumentation.

Log ind