Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bornholm Hotels ApS, der omfatter Hotel GSH, Griffen Spahotel og Fredensborg Badehotel, opnåede i 2025 et overskud på 3,1 mio. kr., en stigning på 65 pct. i forhold til året før.

Administrerende direktør Trine Richter skriver på LinkedIn, at det er resultatet af en langsigtet strategi med fokus på helårsåben drift og investeringer.

Hotel GSH har haft konferencer året rundt, mens Griffen Spahotel oplevede den bedste start på året nogensinde. Fredensborg Badehotel havde samtidig god belægning i sæsonen. I alt havde hotellerne over 60.000 overnattende gæster i 2025.

Trine Richter fremhæver, at der hvert år investeres i forbedringer, medarbejderudvikling og markedsføring.

Bornholm Hotels anvender lokale leverandører, hvilket ifølge Trine Richter bidrager til helårsarbejdspladser.

Griffen Spahotel markerer sit 50-års jubilæum i juni 2026 med opgradering af spaområdet.

Læs hele historien på LinkedIn

Go Hotels overtager hotel på NORDø i København

Core Hospitality og Go Hotels har indgået en aftale om driften af hotellet på NORDø i Nordhavn. Fra 1. november 2026 overtager Go Hotels driften, mens hotellets nuværende opdeling mellem long stay lejligheder og hotelværelser fortsætter.

Hoteller sætter sommerrekord trods fald i turismen

Danmark havde 5 pct. færre turistovernatninger i august 2026 end året før. Hotellerne var den eneste overnatningsform med fremgang og satte samtidig sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger i juni, juli og august.

Log ind