Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Destination Bornholm har introduceret en ny digital chatagent på sin hjemmeside. Formålet er at give øens gæster hurtige og relevante svar – døgnet rundt og på flere sprog.

Chatagenten er baseret på Destination Bornholms egen vidensbase og skal supplere den eksisterende personlige betjening.

Ifølge destinationsdirektør Anders Wiberg er chatagenten en del af en bredere digital strategi, der skal øge Bornholms tilgængelighed og styrke øens position som attraktiv feriedestination. Den nye funktion kan betjene brugere på engelsk, tysk, svensk, norsk, polsk, hollandsk og fransk.

Chatagenten er tilgængelig direkte via destinationens hjemmeside og er koblet til Bornholms Turistinformation, hvor gæster fortsat har mulighed for at få personlig hjælp, hvis behovet opstår. Strategien er at kombinere digitale løsninger med nærværende service.

Læs hele historien på Turistmonitor

HORESTA Play: Ung hoteldirektør i spidsen for Hotel Sanders

Som 31-årig blev Karolina Lasinska hoteldirektør for Hotel Sanders i København. I dette HORESTA Play-indslag fortæller hun om at lede et eksklusivt boutique-hotel og om styrken ved hendes unge alder i mødet med fremtidens teknologier.

Log ind