Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismens minister, Morten Dahlin, deltog på HORESTAs årsdag 2024, hvor han fremhævede turismens betydning som Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.

Morten Dahlin understregede, at turismen ikke kun gavner turister, men også lokale ved at sikre kultur- og gastronomitilbud. Han kritiserede Københavns Kommunes forslag om en turismeafgift og kaldte turismen essentiel for vækst og udvikling.

Ministeren pegede også på erhvervs- og mødeturismen som en strategisk prioritet, der kan forlænge turismesæsonen og skabe større økonomisk værdi. Dahlin lovede at forsvare turismens betydning i den offentlige debat og sikre gode rammevilkår for branchen.

Læs hele historien på Turisme24.dk (kræver login)

Nyt netværk ruster branchen til kriser

HORESTA har etableret et beredskabsnetværk, der skal styrke hoteller og restauranter i en tid med øget usikkerhed. Netværket skal give konkrete værktøjer og samle branchens stemme i dialogen med myndighederne. Første møde får besøg af tidligere spionchef Lars Findsen.

Firma afviser beskyldninger om svindel

Direktøren for det københavnske firma DVB ApS afviser anklager om svindel og vildledning. Kritikken er rejst efter udsendelse af certifikater og fakturaer til virksomheder uden forudgående aftale.

Log ind