Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Påskeferien står for døren, og et stigende antal turister fra hele verden virker til at have bestemt sig for, hvor turen skal gå hen i år, nemlig Danmark.

Sådan lyder det fra Momondo, som har lavet en opgørelse over antallet af flysøgninger på danske lufthavne foretaget fra udlandet. Det skriver Turistmonitor.dk.

Resultatet er sød musik for de danske turismeaktører. Momondo kan nemlig se en stigning på 18 procent af flysøgninger fra udlandet til Danmark i påskeferien sammenlignet med 2023. Det er især tyskerne og amerikanerne, der gerne vil opleve Danmark i påsken, men også rejsende fra England, Finland og Frankrig søger mod landet.

Momondo oplyser, at de nye data er baseret på flysøgninger foretaget på rejsesøgemaskinen og associerede sider i perioden 1. oktober 2023 til 15. januar i år for fly til Danmark med afrejse fra enhver lufthavn i påskedagene mellem 29. marts og 7. april sammenlignet med samme søgeperiode i 2022-2023 for afrejse i sidste års påskeuge.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

Log ind