Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Restaurant Tabu har siden 2019 kunne bryste sig af at være Aalborgs eneste restaurant, der er optaget i Guide Michelin. Nu er restauranten gået konkurs, skriver Turisme24.dk.
“Jeg er ærgerlig over, det ikke er lykkedes os ved egen hjælp at lukke det økonomiske efterslæb efter Covid-19. Opgaven med at skaffe den livsvigtige likviditet til brug for de fulde tilbagebetalinger af lånepakker, udskudte skatter og moms, har været for stor en mundfuld for en restaurant som vores,” siger Michael Miv Pedersen.
Restaurant Tabus konkurs er desværre en del af en større tendens på landsplan. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af konkurser i hotel- og restaurationsbranchen i 2023 indtil videre ligger 53 procent over det gennemsnitlige niveau for 2015-2019, og her er det særligt restauranterne, der er er hårdt ramt.
Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA, fortæller, at restauranterne generelt er udfordrede af tidens markedstendenser. Han er dog også fortrøstningsfuld.
“Der er ingen tvivl om, at corona- og inflationskrisen stadig udfordrer økonomien i mange restauranter. Det hører dog med til billedet, at store dele af branchen er kommet virkelig stærkt igen og har kæmpet sig vej igennem de historisk store kriser,” siger han.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Rekordår for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen
24-02-2026
-
Strawberry udpeger ny HR-direktør: Har tidligere arbejdet i Danmark
24-02-2026
-
HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler
24-02-2026
-
Dansk Folkeparti vil skrotte kildesortering efter debat om affaldsgebyrer
24-02-2026
-
Brøchner Hotels åbner suitekoncept i Carlsberg Byen
24-02-2026
-
HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres
24-02-2026
-
Historisk herregårdshotel til salg for 27 mio. kr.
24-02-2026