Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver jublet over regeringens udspil til skattelettelser i brancheorganisationen HORESTA, der forventer at udspillet vil øge arbejdsudbuddet inden for hotel-, restaurant-, og turismeerhvervet. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA, ser det ligefrem som utvivlsomt, at udspillet vil hjælpe branchen af flere årsager:

“Vi er ét af de erhverv med størst mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt på faglærte kokke og tjenere. Hver eneste dag koster det omsætning for erhvervet, fordi virksomheder må sige nej til bookinger, skære ned i åbningstiden eller holde lukket en ekstra dag om ugen. Derfor glæder det os meget, at regeringen stiller skattelettelser og et højere beskæftigelsesfradrag i udsigt. Det vil utvivlsomt hjælpe branchen, men vil også betyde flere skattekroner til f.eks. velfærd, så vi ser det bestemt som en positiv retning,” siger Pia E. Voss.

Udmeldelsen fra HORESTA kommer på baggrund af, at SVM-regeringen mandag har præsenteret sit nye skatteudspil, der kort forklaret lægger op til skattelettelser for 10 milliarder kroner.  

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

HORESTA ansætter ny HR- og netværkschef

Camilla Nyholm er tiltrådt som ny HR- og netværkschef i HORESTA. Hun kommer med solid erfaring inden for HR og ledelse samt et indgående kendskab til hotel-, restaurant- og turismeerhvervet.

Uber Eats skærper kampen om takeaway

Uber Eats er gået ind på det danske takeawaymarked og udfordrer Wolt. HORESTA ser flere muligheder for restauranterne, mens fagbevægelsen kritiserer budenes arbejdsvilkår.

Log ind