Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

57 procent af de større restauranter med en lønsum på over 10 millioner kroner overvejer at ekspandere i størrelse eller med nye lokationer. Det viser en ny medlemsundersøgelse foretaget af HORESTA, skriver Turistmonitor.dk.

Det tal glæder Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA, der ser tallet som et udtryk for en branche, der er kommet godt igen oven på corona.

“Det bekræfter mig i, at branchen er så professionel og stærk, som vi i mange år har råbt, den er. Det skal forstås på den måde, at vi er kommet ud på den anden side med skindet i behold med endnu stærkere virksomheder, som kender deres tal og formår at drive virksomheder og tilpasse det marked, vi navigerer i,” siger han og henviser til de stigende omkostninger for energi, fødevarer og lønninger, mange virksomheder har været ramt af.

Restauranternes visioner om at ekspandere kan også få betydning for turistbranchen, lyder det fra Jeppe Møller-Herskind.

“Jeg har flere gange kaldt Danmark for en gastronomisk supermagt, og det gør jeg stadig. Så når vores restaurationer udvikler sig, ser vi det som et positivt træk også for turisterne, fordi der i sagens natur kommer flere tilbud til dem,” siger han.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

HORESTA: En hovedstad må gerne kunne høres

Adm. direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind, går i rette med ønsket om at udvide stoppet for nye natbevillinger i Indre By. Ifølge ham er byens puls en forudsætning for Københavns attraktivitet. Han peger på, at et flertal af københavnerne bakker op om restaurations- og nattelivet.

HORESTA bakker op om ensartede affaldsregler

Miljøminister Magnus Heunicke vil se på en ensretning af affaldsreglerne, og det vækker opbakning i HORESTA. Særligt kæderestauranter oplever udfordringer med forskellige kommunale fortolkninger. Branchen efterlyser klare rammer og ens praksis.

Log ind