Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitAarhus, Destination Himmerland og Destination Nord har en fælles plan, der skal udføres sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme. Planen er at udstyre Jyllands østkyst med en fælles turismeudviklingsplan, der kan løfte turismen. Det skriver Turistmonitor.dk.

De tre destinationsselskaber har sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme fået bevilget omkring tre millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dertil kommer medfinansiering fra de involverede kommuner i de tre destinationer og Realdania.

Fase ét i projektet er selve udarbejdelsen af planen, som vil strække sig frem til juni 2026. Udviklingsplanen for Jyllands østkyst skal få den samlede geografi fra Kattegat til Limfjorden og Aarhus Bugt til at hænge bedre sammen og understøtte konkret, bæredygtig udvikling af turismen.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

HORESTA advarer mod plan om turismeskat

Ifølge Børsen vil regeringen indføre en turismeskat på 20 kroner pr. overnatning i København og Aarhus. HORESTA kalder forslaget den forkerte vej for et erhverv, der skaber eksportindtægter, arbejdspladser og store skatteindtægter til Danmark.

Log ind