Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Få dage før Brian Mark Hansen skal kæmpe om at blive verdens bedste kok, er der andre, store nyheder fra et andet hjørne af dansk gastronomi. Vi har nemlig fået en ny Danmarksmester i Bøfsandwich kreeret af Café Ella, der holder til på Horsens Kunstmuseum.
Dermed er Panorama Mad & Vin i Silkeborg skubbet af tronen efter at have siddet på den i både 2020 og 2021.
Bag kåringen af Årets Bøfsandwich står foreningen ”De Brune Riddere”, og de lod sig i år imponere af, at Café Ellas chefkok, Jimmy Bjerregaard, havde innoveret bøfsandwichen ved at lægge flæskesvær på toppen.
Næstformand for ”De Brune Riddere”, Frederik Lundberg, siger:
“Vi har nu uddelt prisen for Danmarks bedste bøfsandwich i over 10 år, hvor vi udelukkende har set og smagt, at niveauet er steget, år for år. Så at introducere en ny bøfsandwich på menukortet i november 2022 og så overbevise alle 15 dommere bag ”De Brune Riddere” om, at det er Danmarks bedste, er en vildt imponerende præstation, der vidner om et uhørt højt niveau. Især for en bøfsandwich-debutant.”
Gennem ti års kåringer af Årets Bøfsandwich er det kun lykkedes for København at nå til tops to gange. Resten af guldmedaljerne har jyderne sat sig på.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Modstand mod nyt luksushotel på Vesterbro
02-01-2026
-
Optimisme i dansk turisme trods global uro
02-01-2026
-
Fynsk restaurantsatsning spreder sig til Jylland
02-01-2026
-
Tilbud dominerer restaurantstrategier i USA
02-01-2026
-
Britiske pubber ramt af skattehop og stigende omkostninger
02-01-2026
-
Ebeltoft Park Hotel får ny ejer og nyt liv
02-01-2026
-
Søren Frank fastholder sin magt i madens verden
02-01-2026