Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter at have vristet sig fri af Covid-19’s kløer har restaurationsbranchen skulle tackle både inflation og energikrise. Derfor håber HORESTA, at 2024 bliver et år, hvor der kommer mere ro på branchen.

Der er dog også en forsigtig optimisme at spore blandt restauranterne, som forventer en stigning i omsætningen i 2024 i takt med, at restaurantbesøgene vil stige i 2024, skriver Fødevarewatch.dk.

”I 2023 har arbejdskraft fortsat været aktuelt, men vi ser også en aftagende efterspørgsel, omend det fortsat vil være et emne, der præger 2024. Her taler ESG også ind i den udfordring, for hvis man ikke har en bæredygtig forretning med en ansvarlig medarbejderpolitik, så kan du ikke gå ud og kalde på mere arbejdskraft over for politikerne,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadm. direktør i HORESTA.

”Desuden ønsker vores medlemmer, at vi overbeviser politikerne om, at det skal være frivilligt at tage imod kontanter, og at der kommer mere fokus på erhvervsuddannelserne idet efterspørgslen på specifikt faglært arbejdskraft er afgørende for, at vi som erhverv kan beholde vores styrkeposition som gastronomisk supermagt” lyder det fra Jeppe Møller-Herskind.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Log ind