Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For mange er gymnasiet en direkte vej til de klassiske videregående uddannelser. Men der er i stigende grad behov for, at de unge kan gå en anden vej. Derfor har Hotel- og Restaurantskolen i København lavet et Nordisk studenterforløb i gastronomi og værtskab for studenter, der vil lære på en anden måde, rejse ud på egen hånd, blive dygtige til et håndværk og blive inspireret til at gå nye veje.

Eleverne skal ud i to omgange i to uger hver gang, hvor de bliver tilknyttet en restaurant i Finland, Island, Færøerne, Sverige eller Norge, der fokuserer på nordisk mad, lokale råvarer og bæredygtighed.

"Når eleverne er ude, besøger de hoteller, restauranter, producenter og befolkningsgrupper, for vi synes, at der sker så meget i vores nærmiljø i Norden, som vi glemmer", fortæller Susanne Mortensen, der er afdelingsleder for tjeneruddannelsen på skolen.

Det nordiske studenterforløb er dog ikke for hvem som helst, og skolen indkalder ansøgerne til en samtale for at sikre, at de er selvstændige og har stor rejselyst. Grundforløbet er forkortet med fire uger, så det tager 16 uger frem for de normale 20 uger.  Når eleverne er færdige med grundforløbet, fortsætter de på enten tjener- eller kokkeuddannelsen.

Læs hele historien her.

HORESTA Play: Christian Wellendorf blev hyldet ved stor Bocuse d'or-fest

Christian Wellendorf vandt guld til Danmark ved Bocuse d'Or Europe. I sidste uge blev han fejret af familie, venner, branchefolk, sponsorer og tidligere vindere ved stor hjemkomst-fest på Hotel- og Restaurantskolen i Valby. Hør hvad sejren betyder for Christian Wellendorf og team coach Kenneth Toft-Hansen.

Rekordår for Hotel- og Restaurantskolen

Hotel- og Restaurantskolen i København leverer rekordomsætning og overskud, selv om planerne om et nyt skolebyggeri er blevet opgivet. Skolen vil nu udvide uddannelser og efteruddannelse.

Nyt brancheinitiativ skal styrke elever i branchen

Omkring 100 elever deltog i den første udgave af Fremtidens Fundament på Hotel Nyborg Strand. Målet er at fastholde unge i hotel og restaurationsbranchen gennem inspiration og personlig udvikling. HORESTA samarbejder om indsatsen.

Log ind