Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Danmark er et land, der bugner af gode råvarer. Alt det gode, der kommer fra landet, havet og de mange dygtige producenter rundt omkring i Danmark bliver grundlaget for Restaurant Mark, der åbner her i de første dage af maj.
”Vi glæder os til at åbne for en ny, indbydende og flot restaurant, som bygger på gode, lokale råvarer, skarp gastronomi og et udsøgt værtskab. Jeg synes, vi kan være stolte af det, vi er så dygtige til at dyrke og avle i Danmark. Samtidig er der et utal af både store og små virksomheder, der med ambition og dedikation producerer alt fra spændende øl, vin og most til gode oste, charcuteri og andre lækkerier. Vi synes, der er mange gode grunde til at bygge en restaurant, der har det som sit fundament og kombinere det med et højt og ambitiøst kulinarisk niveau,” siger Rasmus Pors, partner i Madkastellet, der står bag og driver restauranten.
Maden på Restaurant Mark bliver moderne bistrostil baseret på franske køkkenteknikker. Køkkenet er et almanakkøkken, der følger sæsonerne og henter grønt, fisk, kød og andre varer lige på det tidspunkt, de er allerbedst.
Bag komfuret står en solid kraft i form af Køkkenchefen Bendix Sixhøj Laursen, der bl.a. har erfaring som køkkenchef på Restaurant Radio, souschef og assisterende køkkenchef på Søllerød Kro samt ansættelser på Bistro Boheme og Ruths hotel.
Bendix får særdeles kompetent hjælp på Front og House-fronten af sommelier Gin Isabel Martín Haugaard, der har en fortid fra steder som Helene Badehotel, Hotel Sanders, Gastronomisk Innovation og NIMB.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
Finalisterne til Årets Kok og Årets Tjener 2026 er fundet
23-11-2025
-
Madklubben til HORESTA Årsdag 2025: Digitalisering starter der, hvor gæsten ikke ser det
23-11-2025
-
Restaurant Insights 2025: Få ny viden og inspiration til restaurantdriften
23-11-2025
-
HORESTA: Regeringens satsning på erhvervsturismen er et stærkt signal
23-11-2025
PRESSEKLIP
-
Beskæftigelsen fortsatte med at stige i september
21-11-2025
-
Mødeturisme og grøn omstilling får millionløft af staten
21-11-2025
-
Nye kystprojekter får luft under vingerne
21-11-2025
-
HORESTA: Strategisk turismeløft er godt – men bør følges op af bedre konkurrencevilkår
21-11-2025
-
Øresundslinjen bliver nu mere batteridrevet
21-11-2025
-
Klima og turisme forenes i ny storattraktion i Roskilde
21-11-2025